• 1-3 dages levering
  • Perfekt!
  • Afhentning i butik
  • Gratis fragt over Kr. 300,-
  • Levering kun kr. 29,-
  • 14 dages returret
Nyeste varerEkstra nedsat!BestsellereVi anbefalerFAQOm Vapers.dkFragt & leveringGå til kassen


Gratis prøvesmagning!

Besøg en af vores forretninger for en gratis prøvesmagning før du bestiller

Frederikssundsvej 181 i Brønshøj

Søborg Hovedgade 126 i Søborg


Følg os på facebook

Den rette e-Cigaret Den rette e-Juice Vedligehold din e-Cigaret Undgå brændt smag Bland selv (DIY) Rygestop dag for dag E cigaret tips Billige e cigaretter E juice og væske Skift til e smøg Din nye el cigaret

Mine ordrer Mine favoritter

Om E-væske og selv-blanding:

Hvad er VG:
VG er en forkortelse for Vegetabilsk Glycerin.
Vegetabilsk glycerin fremstilles typisk på baggrund af palme- eller kokosolie, og er meget tyktflydende sammenlignet med vand.
VG’ens primære egenskab i E-væsken, er dampudviklingen. VG giver ikke så meget halskrads, og er ikke så god til at bære smagen tydeligt frem i E-væsken. E-væsker med et højt indhold af VG egner sig derfor bedst til RDA/RBA eller Sub Ohm-tanke.

Hvad er PG:
PG er en forkortelse for Propylen Glycol.
PG er ikke så tyktflydende sammenlignet med VG, og dens vigtigste egenskab i E-væsken, er at være med til at bære smagen frem i E-væsken, samt at give det halskrads man kender fra cigaretterne.
PG er vidt brugt i både medicin- levnedsmiddel- og kosmetikindustrien, pga. dens gode egenskaber til at få ting til at blande sig, uden at være giftig.

Hvad er aroma:
Aroma er smagsstoffer, som bruges til at tilføje E-væsken den smag du foretrækker.
Typisk er aroma lavet på baggrund af en æterisk olie, der er udvundet fra en smagskilde vha. dampdestillation (fx appelsin), som dernæst er opløst i PG (og evt. alkohol), for at gøre aromaen blandbar.
Menthol-aroma er i krystal-form når den er helt ren, så dem vil man selv skulle opløse i PG eller VG, for at få en blandbar aroma. Mentholkrystaller opløses bedst i PG.

Hvad betyder ”mg” i forbindelse med nikotin:
mg er en forkortelse for milligram, og angiver hvor mange milligram pr. milliliter nikotin som basen eller E-væsken indeholder. Hvis styrken fx er angiver til 6mg betyder det, at væsken indeholder 6mg nikotin for hver milliliter E-væske. Derfor vil 10ml E-væske med en styrke på 6mg totalt set indeholde 60mg nikotin (6 mg x 10ml = 60mg).

Indeholder min E-væske frostvæske:
Det er en udbredt myte og misforståelse, at E-væske indeholder frostvæske. Myten er opstået i forbindelse med, at frostvæske også indeholder PG, da frysepunktet for PG er meget lavt (-59°C).
Grunden til, at PG bruges i frostvæske er rent faktisk fordi, at PG ikke er giftigt, og dermed øges sikkerheden, hvis børn eller dyr skulle indtage det.  PG bruges overalt i vores hverdag, i både medicin, fødevarer og kosmetik. Det er. Bl.a. også at finde i den nikotinholdige mundspray, der kan anvendes i forbindelse med rygestop. Disse mundsprays indeholder dog også saltsyre, som man ALDRIG vil finde i en E-væske.

Hvordan blander jeg min egen E-væske:
Når man blander sin egen E-væske, har man den fordel, at man kan blande den i det PG/VG-forhold man selv har lyst til, ligesom man selv kan eksperimentere med den smag man vil have. Hvis man aldrig har prøvet det før, anbefaler vi som udgangspunkt at blande PG og VG i et 50% / 50% forhold, og starte med 10% aroma. Med udgangspunkt i dette forhold, kan man derefter justere E-væsken som man selv har lyst til.

Hvilket PG/VG-forhold skal jeg vælge:
Et klassisk spørgsmål, der afhænger af hvilket udstyr man damper på, og om man vil favorisere en stor mængde damp og knap så meget smag, eller det omvendte.
Hvis man bruger en Subtank, anbefaler vi et baseforhold der hedder 40/60 eller 30/70, hvor der er mest VG i forhold til PG. I disse forhold får du en stor mængde damp, men samtidig også en god smagsgengivelse, da der også er PG til stede, der hjælper med at bære smagen.
Hvis man damper på en tank med single- eller dual coil, anbefaler vi et baseforhold der hedder 60/40 eller 50/50, da smagen i E-væsken ellers kan have svært ved at træde tydeligt frem.

Hvordan skal basen opbevares:
Hvis der er tale om en base helt uden nikotin, bør man opbevare den mørkt og køligt. Fx bagerst i et skab. Indeholder basen nikotin, vil den oxidere, hvilket gør at basen bliver mere og mere gullig eller rødlig med tiden. Dette er ikke ensbetydende med, at basen er blevet dårlig, men det kan give en bismag til basen, der er dufter surt, og kan få E-væsken til at smage lidt surt. Vil man undgå dette, bør man opbevare basen i køleskab, eller i fryseren hvis det drejer sig om længere tids opbevaring. HUSK ALTID at opbevare nikotinholdige E-væsker og baser uden for børn og dyrs rækkevidde!

Hvordan skal aroma opbevares:
Aromaen har bedst af at blive opbevaret køligt og mørkt, og ikke i direkte sollys. Fx i en æske, eller i et skab.

Hvad skal jeg bruge, for at blande min egen E-væske:
Først og fremmest skal du bruge PG og VG. Her kan du også vælge en base, der på forhånd er blandet i et ønsket forhold. Fx PVG 50/50, der består af 50% PG og 50% VG. Basen kan være med eller uden nikotin, alt efter hvad du foretrækker. Derudover skal du bruge aroma, for at tilsætte smag til din E-væske.
Til at afmåle og blande væskerne sammen, kan du bruge fx pipetter eller sprøjter til afmåling, og fx en tom 30ml flaske til at blande væsken sammen i. Mange foretrækker at bruge pipetter til at dosere aroma, og sprøjter til at dosere PG og VG eller base med. Fordelen ved at gøre det på denne måde er, at man ved at bruge pipetter (som er billige ifht. sprøjter) kun bør bruges én gang (eller til én slags aroma), ikke så let kryds-blander sine aromaer, som hvis man bruger sprøjter, der let kan vaskes og gøres rene, og bruges igen. Derfor egner sprøjter sig godt til baser, da de er smagsløse. Sprøjter har også den fordel, at de er lettere at suge VG op med, som er meget tyktflydende, hvilket kan være svært med en pipette.

Hvordan blander jeg væsken, så den opnår min ønskede nikotinstyrke:
Her anbefaler vi at bruge en af de beregnere der findes til formålet på internettet. Denne her er god: http://e-liquid-recipes.com/create
i ”Amount to make” indtaster man hvor meget E-væske man ønsker at lave.
i ”Desired strength” indtaster man hvad nikotinstyrken på den færdigblandede E-væske skal være.
i ”Water/Vodka”PGA” indtaster man hvor stor en procentdel af E-væsken der fx skal være vand eller vodka.
i ”Desired PG” indtaster man hvor stor en procentdel af E-væsken der skal være PG
i ”Desired VG” indtaster man hvor stor en procentdel af E-væsken der skal være VG

I ”Nicotine strength” indtaster man hvad nikotinstyrken på ens base er. Hvis man fx bruger en PG base med en nikotinstyrke på 36mg, skal indtaste 36.
i ”PG-content of nicotine” angiver man fx 100%, hvis det kun er ens PG der indeholder nikotin.
i ”VG-content of nicotine” angiver man fx 0%, hvis ens VG IKKE indeholder nikotin.
For at tilføje aroma til væsken, skal trykke på ”Add flavor”-knappen. Her kan man så angive hvilken procentdel aroma man ønsker i sin E-væske. Ønsker man flere forskellige slags aromaer, trykker man blot på ”Add flavor”-knappen igen, for at tilføje flere. Da de fleste aromaer bruger PG som bæremiddel, skal der være krydset af i den lille boks der hedder ”PG”.
Nederst på siden kan man se, hvordan man skal blande sin E-væske, for at opnå sit ønskede blandingsforhold.
En anden og lettere tilgang til selvblanding, er, at købe en færdigblandet base (fx PVG 40/60) i den nikotinstyrke man ønsker, hvor man kun skal tilføje aroma. Her skal man dog være opmærksom på, at nikotinstyrken i basen bliver lidt mindre, når der tilføjes aroma. Fx vil en base med 14mg nikotin få en resulterende nikotinstyrke på 12,6mg, hvis man tilføjer 10% aroma til basen.

Hvad betyder Steeping og modning:
Steeping og modning betyder det samme, og går ud på, at ens væske skal stå og ”trække” efter den er blandet, for at de smagen i E-væsken bliver så god som mulig.
Man kan lidt se på det, som når man koger en kødsovs: samme dag som den er lavet smager den fint, men den er næsten altid bedre dagen efter.
Vi anbefaler at man som minimum modner sin E-væske i 2 dage. Bruger man mange forskellige slags aromaer, fx 4 eller 5, bør man lade den modne i minimum 5 dage. 


Gratis prøvesmagning!

Besøg en af vores forretninger for en gratis prøvesmagning før du bestiller

Frederikssundsvej 181 i Brønshøj

Søborg Hovedgade 126 i Søborg


Følg os på facebook

  • 1-3 dages levering
  • Perfekt!
  • Afhentning i butik
  • Gratis fragt over Kr. 300,-
  • Levering kun kr. 29,-
  • 14 dages returret
Nyeste varerEkstra nedsat!BestsellereVi anbefalerFAQOm Vapers.dkFragt & leveringGå til kassen
X

Vis kurv

0 produkter i kurven  
Total pris 0,00 DKK

Gå til kassen

Ret i kurven

DIT INDHOLD